AYN

Conference & Venue host

Ess group Danmark · Helsingør, Denmark

Vil du være med til at skabe gode oplevelser for vores møde- og konferencegæster?

På Marienlyst Strandhotel handler det om mere end smukke omgivelser. Det handler om mennesker, nærvær og oplevelser, der gør indtryk.

Vi søger nu en Conference & Venue host, der brænder for værtskab og har lyst til at give vores møde- og konferencegæster den bedst mulige oplevelse. Du bliver en synlig og imødekommende del af hverdagen, hvor din vigtigste opgave er at sikre, at gæsterne føler sig velkomne, godt hjulpet og i trygge hænder.

Din rolle

Som Conference & Venue host bliver du gæsternes naturlige kontaktperson under deres ophold. Du sørger for, at de bliver taget godt imod, får den hjælp, de har brug for, og oplever, at der er styr på detaljerne.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

- Tage imod og hjælpe vores møde- og konferencegæster gennem dagen og sikre, at de føler sig godt taget imod.

- Sikre, at mødelokaler og fællesområder fremstår indbydende og klar til brug.

- Være synlig og tilgængelig for gæsterne og spotte muligheder for at yde ekstra service og skabe mersalg.

- Varetage mindre koordineringsopgaver og hjælpe med fakturering, så dagens aktiviteter forløber smidigt.

- Samarbejde med hotellets øvrige afdelinger og bevare overblikket, også når der er mange mennesker og et højt lydniveau.

Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs, men hvor du også får stor frihed og ansvar i din egen hverdag.

Hvem er du?

Du er imødekommende, serviceminded og trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker. Du har et naturligt salgstalent, er god til at spotte gæsternes behov og formår at omsætte god service til gode forretninger.

Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og kan jonglere flere opgaver på én gang uden at miste overblikket. Du trives i et levende miljø med mange mennesker, aktivitet og støj, hvor det kræver både fleksibilitet og struktur at få dagen til at hænge sammen.

Erfaring fra hotel-, restaurant-, konference- eller servicebranchen er en fordel, men vigtigst er din personlighed, dit drive og din lyst til at skabe gode gæsteoplevelser, samtidig med at du ser mulighederne for mersalg.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et engageret team på Marienlyst Strandhotel, hvor godt værtskab, faglig stolthed og godt humør går hånd i hånd.

Vi er en del af ESS Group, som giver dig adgang til personalepriser på vores søsterhoteller rundt omkring i Skandinavien. Samtidig får du en arbejdsplads i fantastiske omgivelser ved Øresund, hvor hverdagen byder på mange forskellige gæster og oplevelser.

Arbejdstiden vil primært ligge på hverdage, men weekendvagter kan forekomme og fordeles i teamet.

Klar til næste skridt?

Drop det klassiske ansøgningsbrev. Vi vil bare gerne høre, hvem du er.

Send os dit CV sammen med dine svar på to spørgsmål:

- Hvad gør dig i stand til at lykkes i rollen?

- Hvad motiverer dig til at søge jobbet?

Er du mere til video? Så optag gerne en kort præsentation, hvor du fortæller om dig selv og din motivation. Vi elsker at se ansigter og personlighed.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition:

Emil Stevns

emst@marienlyst.dk

Følg med i flere spændende muligheder

Vi har lanceret vores LinkedIn-gruppe, hvor du kan følge med i ledige stillinger, nyheder og hverdagen på vores hoteller og restauranter.

Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her:

https://www.linkedin.com/groups/10113247/

Apply on the employer’s site