AYN

Specification Manager

Sika AG · Farum, Denmark · remote

Vil du være med til at påvirke morgendagens byggeprojekter allerede i projekteringsfasen?

Motiveres du af at skabe stærke relationer til arkitekter, rådgivere og bygherrer, og har du en teknisk forståelse af byggebranchen?

Så er du måske vores nye Specification Manager.

Som Specification Manager hos Sika Danmark får du en central rolle i arbejdet med at styrke vores position i det foreskrivende led.

Du får et særligt ansvar for at synliggøre og udvikle vores position inden for følgende produktportefølje:

- Fugefri gulvbelægning

- Flydespartelløsninger og undergulvsløsninger

- Tagløsninger og tagmembraner

- Specialfuger og facadeløsninger

Denne rolle er central for vores vækststrategi og din vigtigste opgave bliver at skabe vækst gennem et tæt samarbejde med arkitekter, rådgivende ingeniører, bygherrer og totalentreprenører ved at sikre Sikas løsninger vælges og fastholdes gennem hele projektets værdikæde.

Du bliver en vigtig sparringspartner for projekternes beslutningstagere og får mulighed for at påvirke materialevalg og tekniske løsninger allerede i de tidlige projektfaser.

Dine ansvarsområder

- Opbygge og udvikle relationer til arkitekter, rådgivere, bygherrer og totalentreprenører i hele landet.

- Arbejde målrettet med forskrivning af Sikas løsninger inden for medicinalindustrien, fødevareindustrien, militære anlæg og lufthavne samt sundhedssektoren

- Identificere og udvikle nye projektmuligheder

- Rådgive om tekniske løsninger med fokus på funktionalitet, bæredygtighed og dokumentation

- Afholde seminarer, præsentationer og workshops

- Sikre tæt koordinering med salgsorganisationen og de udførende teams

- Arbejde struktureret med pipeline- og projektstyring

Vi forestiller os, at du:

- Har erfaring med specifikationssalg, projektsalg eller teknisk rådgivning

- Har et solidt netværk eller erfaring med det foreskrivende led

- Forstår både projektering og udførelse

- Arbejder struktureret og selvstændigt

- Er stærk i relations opbygning og kommunikation

- Behersker dansk og engelsk på et professionelt niveau

- Trives med langsigtet og strategisk salgsarbejde

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være bygningsingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker, arkitekt eller tilsvarende kombineret med stærk kommerciel forståelse.

Vi tilbyder

- Et selvstændigt og udviklende job med stor indflydelse på egen hverdag

- Ansvaret for at synliggøre og udvikle Sikas position i det foreskrivende led

- En stærk og veldokumenteret produktportefølje

- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

- Samarbejde med erfarne og dedikerede kollegaer

- Attraktiv lønpakke, pension, sundhedsforsikring og evt. firmabil

- En international koncern med stærke værdier og under konstant udvikling

Sika Danmark er en del af den globale Sika-koncern og tilbyder branchens bredeste produktportefølje samt muligheden for at arbejde lokalt med en global styrke i ryggen.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen og ser frem til at modtage din ansøgning. Der indkaldes til jobsamtaler løbende.

For spørgsmål kontakt Head Specialized Contractor Jens Berger på følgende mail: berger.jens@dk.sika.com

Vi tilbyder konkurrencedygtige lønninger efter lokale standarder i forhold til jobindhold og ansvar i den pågældende rolle. Lønnen fastsættes baseret på kompetencer, uddannelser og/eller relevant efteruddannelse. Vi forpligter os til retfærdig, transparent og ligeværdig løn i overensstemmelse med gældende lov og regler.

Apply on the employer’s site